Debians Installationssystem =============================== Opbygning Denne README skal gøre dig fortrolig med indholdet af Debians installationssystem, og hvor du finder flere oplysninger Hvis du vil gå tilbage til dette katalog, bør du gå til /dists/woody/main/disks-i386/current/ hvor ordet '' indikerer en Debian web-spejling, FTP-område eller officiel Debian-cd. Alle de nødvendige filer til installationen findes under dette katalog. Den fuldstændige dokumentation for Debians installationssystem er placeret i underkataloget 'doc/'. Dokumentationen forefindes i flere formater og sprog. Det kan være en god ide at se i efter rettelser, sikkerhedsadvarsler og anden opdateret information. For den utålmodige er her de hurtige installationsinstrukser. Læseren anbefales dog *kraftigt* at læse den fuldstændige dokumentation i underkataloget 'doc/'. Især, hvis du kommer ud for problemer. Hurtige installationsinstrukser =============================== Selvom Debians installationssystem også kaldes 'boot-floppies' (opstartsdisketter), er dette navn et levn fra fortiden. Det er muligt, og endda at foretrække, at installere Debian uden brug af disketter overhovedet. Du kan for eksempel installere Debian fra en officiel opstartbar Debian-cd, fra netværket eller fra et andet styresystem. Cd-rom-installation ------------------ Den anbefalede installationsmetode er de officielle Debian-cd'er. Disse kan erhverves overalt, hvor gode GNU/Linux- distributioner sælges, eller på nettet . Har man den cd-brænder og er eventyrlysten, kan man forsøge at laves sit eget cd-rom-aftryk . Installation fra cd-rom er normalt meget let og kræver kun, at du skriver en enkelt kommando efter at have lagt cd'en i. Hvis din maskine har SRM (dvs. ingen menusystemer i starten), skal du blot skrive 'boot xxx -fl 0', hvor xxx er dit cd-rom-drev i SRM-notation. Kør 'show dev' for at finde navnet i din maskine. Se installations- vejledningen for en komplet beskrivelse. Læs MILO-afsnittet nedenfor, hvis din maskine har ARC eller AlphaBIOS. Installation fra disketter -------------------------- Hvis du enten ikke har en cd-rom eller har en computer, der ikke kan opstarte fra en cd-rom, vil du blive nødt til at bruge diskette-aftrykkene i dette katalog. Diskette-aftrykkene er navngivet '*.bin'. Du vil normalt have brug for aftrykkene 'rescue.bin' (redningsdisken) og 'root.bin' (roddisken), samt ofte også 'driver-*.bin'. Bemærk, at der er flere sæt af disse rednings-, rod- og driver-aftryk afhængigt af, hvilken arkitektur, du har. Du skal vælge, hvilket sæt, du vil installere. Her følger en detaljeret beskrivelse af de forskellige underkataloger, som indeholder diskette-aftrykkene. 'driver-*.bin'-filerne indeholder flere udstyrsdrivere, der ikke er indeholdt i kernen i 'rescue.bin'-aftrykket. Der ikke altid påkrævet at lave de disketter, hvorfra disse drivere kan indlæses. Der er f.eks. situationer, hvor installationen kan indlæse driverne fra andre medier en disketterne. Det er grundlæggende et spørgsmål om, hvor meget af udstyret, kernen selv understøtter. Hvis du ikke laver 'driver-*.bin'-disketterne, vil du under installationen få brug for en kopi af 'rescue.bin' og 'drivers.tgz' fra et andet medie end disketterne. Der vil blive spurgt efter styresystemet og modulerne, og du kan naturligvis ikke bede systemet om at bruge disketter, da du jo ikke lavede driver- disketterne. Anvis installationsprogrammet den cd-rom, lokale harddisk eller andet medie, du har lagt installationsfilerne på. Du kan *ikke* lave disketter ud af *.bin filerne ved blot at kopiere *.bin-filerne dertil. Du er nødt til at lave en lavniveau- kopi sektor for sektor af dataene til disketten. Metoden, du kan bruge for at lave disketterne ud fra *.bin-filerne afhænger af, hvilket styresystem, du har adgang til. Følgende beskriver metoderne til at lave disketter fra *.bin-filer i Unix og DOS. Det anbefales, at du altid bruge nye disketter, da brugte kan have fejl, der giver mislykkede opstarter. - At lave disketter ud fra diskette-aftryk i Unix Brug kommandoen GNU 'dd' til at lave en diskette fra en .bin-fil: dd of=/dev/fd0 if= bs=1024 Dit diskettedrev kan hedde noget andet end '/dev/fd0'. Hvis du er mistænksom, kan du sikre dig, at aftrykket blev skrevet korrekt: cmp /dev/fd0 - At lave disketter ud fra diskette-aftryk i DOS Skift katalog ('cd') til det katalog, der indeholder de *.bin- filer, du ønsker. Brug DOS-værktøjet 'rawrite2.exe' fra underkataloget 'dosutils' til at lave aftrykket. For eksempel: ..\dosutils\rawrite2 -f rescue.bin -d a hvor 'a' refererer til det første diskettedrev på din computer, mens 'rescue.bin' repræsenterer den *.bin-fil, du ønsker at lave en diskette ud fra. Installation fra DOS -------------------- Hvis du ikke har en officiel cd-rom og kører DOS eller Windows, er der en alternativ måde at lave disketterne på. Du kan køre DOS-batchfilen 'install.bat' fra en af rod-katalogerne. Nedenfor finder du en detaljeret beskrivelse af de forskellige underkataloger, der indeholder 'install.bat'. Installationsfilernes struktur ============================== Den generelle struktur af filer i dette katalog beskrive herunder. Hvis du vil kopier en mindre del af disse filer til den lokale disk eller andet, bør du bibeholde den interne katalogstruktur, da installationssystemet vil lede efter filerne på disse steder. doc/ Debian GNU/Linux installationsvejledning, begynderguiden til 'dselect' samt udgivelsesbemærkninger findes her i flere forskellige formater. Læs venligst vejledningen inden du starter! / Der findes flere 'varianter' af installationsdisketterne. I nogle tilfælde indeholder aftrykkene en Linuxkerne, der er oversat med bestemte indstillinger, der får den til at fungere bedre på bestemt udstyr. Se nedenfor for oplysninger om, hvorfor du måske har brug for en bestemt variant. I dette katalog findes også filer til en bestemt variant, som ikke er diskette-aftryk, man kan være nyttige for netværks- installationer eller installationer fra andre styresystemer. Under installation fra netværk, NFS eller cd-rom, ved installationsprogrammet, hvordan det skal finde disse filer, så snart du har angivet -kataloget. Hvis du vil kopiere disse filer til et sted på din harddisk for at bruge installationsprogrammets "fra en monteret partition"-funktion, behøver du ikke at kopiere strukturen fra -arkivet, men skal sikre dig, at du får et sammenhængende sæt aftryk, der alle tilhører samme , da tingene ellers ikke vil fungere som forventet. Under denne arkitektur findes varianterne `compact', 'idepci', and `ide'. compact .... En Linuxkerne uden visse ikke-kritiske drivere, og enkelte af de mere almindelige PCI-enhedsdrivere oversat som en del af selve kernen. Se images-1.44/compact/README.txt idepci .... Svarer til compact, men endnu flere PCI-enhedsdrivere er oversat som en del af kernen, mens SCSI er fjernet. Se images-1.44/idepci/README.txt ide ..... Specialiseret kerne for dem, der har brug for lappen med UDMA66. Den kan blandt andet være nødvendig, hvis du har en Promise Ultra66 IDE-styring. Se images-1.44/ide/README.txt images-// Disketteaftryk med størrelsen . Vælg den størrelse, der vil passe til det medie, du vil opstarte installations- programmet fra, og følg instrukserne under "At lave disketter ud fra disketteaftryk". ** Specielle interessante filer Ud fra beskrivelserne ovenfor, skal du vælge et katalog med det filsæt, som passer til den installation, du vil udføre. Du skal bruge alle de følgende '.bin'-aftryk, hvis ikke andet er angivet. .../rescue.bin Redningsdiskaftryk, der indeholder kerne og opstartsindlæser. .../root.bin Roddiskaftryk, der indeholder rod-filsystemet. Ikke påkrævet, medmindre du installerer fra disketter. .../driver-#.bin Enhedsdriverdiskaftryk, der indeholder kernemoduler, som du kan indlæse til udstyr, hvis driver ikke er indbygget i kernen. For eksempel kan du bruge dem til at installere en driver til dit netkort. Så snart du har installeret driveren, kan du installere resten af systemet via netværket. Andre moduler omfatter PPP, parallelport o.s.v. Ikke påkrævet, medmindre du installerer fra disketter. .../drivers.tgz Et komprimeret tar-arkiv, der indeholder de samme moduler, som ovenstående disketteaftryk. Disse benyttes, når installation af kerne og drivere sker fra en lokal disk eller cd i stedet for fra disketter. Brug filen fra underbiblioteket baseret på hvilken variant du bruger, hvis overhovedet nogen. .../install.bat DOS 'batch'-skript til at opstarte installationssystemet fra DOS. Der findes forskellige versioner af denne 'batch'-fil til hver version. .../linux.bin Et Linuxkerne-aftryk, der bruges af skriptet ovenfor. md5sum.txt En fil, der indeholder MD5-summer for installationsfilerne. Den kan bruges til at verificere, at de nedhentede filer ikke er ødelagte.