Debians Installationssystem =============================== Opbygning Denne README skal gøre dig fortrolig med indholdet af Debians installationssystem, og hvor du finder flere oplysninger Hvis du vil gå tilbage til dette katalog, bør du gå til /dists/woody/main/disks-alpha/current/ hvor ordet '' indikerer en Debian web-spejling, FTP-område eller officiel Debian-cd. Alle de nødvendige filer til installationen findes under dette katalog. Den fuldstændige dokumentation for Debians installationssystem er placeret i underkataloget 'doc/'. Dokumentationen forefindes i flere formater og sprog. Det kan være en god ide at se i efter rettelser, sikkerhedsadvarsler og anden opdateret information. For den utålmodige er her de hurtige installationsinstrukser. Læseren anbefales dog *kraftigt* at læse den fuldstændige dokumentation i underkataloget 'doc/'. Især, hvis du kommer ud for problemer. Hurtige installationsinstrukser =============================== Selvom Debians installationssystem også kaldes 'boot-floppies' (opstartsdisketter), er dette navn et levn fra fortiden. Det er muligt, og endda at foretrække, at installere Debian uden brug af disketter overhovedet. Du kan for eksempel installere Debian fra en officiel opstartbar Debian-cd, fra netværket eller fra et andet styresystem. Cd-rom-installation ------------------ Den anbefalede installationsmetode er de officielle Debian-cd'er. Disse kan erhverves overalt, hvor gode GNU/Linux- distributioner sælges, eller på nettet . Har man den cd-brænder og er eventyrlysten, kan man forsøge at laves sit eget cd-rom-aftryk . Installation fra cd-rom er normalt meget let og kræver kun, at du skriver en enkelt kommando efter at have lagt cd'en i. Hvis din maskine har SRM (dvs. ingen menusystemer i starten), skal du blot skrive 'boot xxx -fl 0', hvor xxx er dit cd-rom-drev i SRM-notation. Kør 'show dev' for at finde navnet i din maskine. Se installations- vejledningen for en komplet beskrivelse. Læs MILO-afsnittet nedenfor, hvis din maskine har ARC eller AlphaBIOS. Installation fra disketter -------------------------- Hvis du enten ikke har en cd-rom eller har en computer, der ikke kan opstarte fra en cd-rom, vil du blive nødt til at bruge diskette-aftrykkene i dette katalog. Diskette-aftrykkene er navngivet '*.bin'. Du vil normalt have brug for aftrykkene 'rescue.bin' (redningsdisken) og 'root.bin' (roddisken), samt ofte også 'driver-*.bin'. Bemærk, at der er flere sæt af disse rednings-, rod- og driver-aftryk afhængigt af, hvilken arkitektur, du har. Du skal vælge, hvilket sæt, du vil installere. Her følger en detaljeret beskrivelse af de forskellige underkataloger, som indeholder diskette-aftrykkene. 'driver-*.bin'-filerne indeholder flere udstyrsdrivere, der ikke er indeholdt i kernen i 'rescue.bin'-aftrykket. Der ikke altid påkrævet at lave de disketter, hvorfra disse drivere kan indlæses. Der er f.eks. situationer, hvor installationen kan indlæse driverne fra andre medier en disketterne. Det er grundlæggende et spørgsmål om, hvor meget af udstyret, kernen selv understøtter. Hvis du ikke laver 'driver-*.bin'-disketterne, vil du under installationen få brug for en kopi af 'rescue.bin' og 'drivers.tgz' fra et andet medie end disketterne. Der vil blive spurgt efter styresystemet og modulerne, og du kan naturligvis ikke bede systemet om at bruge disketter, da du jo ikke lavede driver- disketterne. Anvis installationsprogrammet den cd-rom, lokale harddisk eller andet medie, du har lagt installationsfilerne på. Du kan *ikke* lave disketter ud af *.bin filerne ved blot at kopiere *.bin-filerne dertil. Du er nødt til at lave en lavniveau- kopi sektor for sektor af dataene til disketten. Metoden, du kan bruge for at lave disketterne ud fra *.bin-filerne afhænger af, hvilket styresystem, du har adgang til. Følgende beskriver metoderne til at lave disketter fra *.bin-filer i Unix og DOS. Det anbefales, at du altid bruge nye disketter, da brugte kan have fejl, der giver mislykkede opstarter. - At lave disketter ud fra diskette-aftryk i Unix Brug kommandoen GNU 'dd' til at lave en diskette fra en .bin-fil: dd of=/dev/fd0 if= bs=1024 Dit diskettedrev kan hedde noget andet end '/dev/fd0'. Hvis du er mistænksom, kan du sikre dig, at aftrykket blev skrevet korrekt: cmp /dev/fd0 - At lave disketter ud fra diskette-aftryk i DOS Skift katalog ('cd') til det katalog, der indeholder de *.bin- filer, du ønsker. Brug DOS-værktøjet 'rawrite2.exe' fra underkataloget 'dosutils' til at lave aftrykket. For eksempel: ..\dosutils\rawrite2 -f rescue.bin -d a hvor 'a' refererer til det første diskettedrev på din computer, mens 'rescue.bin' repræsenterer den *.bin-fil, du ønsker at lave en diskette ud fra. Installationsfilernes struktur ============================== Den generelle struktur af filer i dette katalog beskrive herunder. Hvis du vil kopier en mindre del af disse filer til den lokale disk eller andet, bør du bibeholde den interne katalogstruktur, da installationssystemet vil lede efter filerne på disse steder. doc/ Debian GNU/Linux installationsvejledning, begynderguiden til 'dselect' samt udgivelsesbemærkninger findes her i flere forskellige formater. Læs venligst vejledningen inden du starter! / Installationsfiler for en undergruppe af alpha-arkitekturen. Du vil få brug for at lede efter dine boot-, rod- og drivers-aftryk. Denne arkitektur har følgende 'er: jensen, nautilus Normalt bør du på Alpha benytte de generelle rednings- og driver- aftryk, som ligger i roden af kataloget images-1.44. Hvis du opstarter fra cd, vil disse som udgangspunkt blive benyttet. Når man opstarter fra diskette på SRM-konsollen (vi anbefaler dig at bruge SRM til nye installationer - se installations- vejledningen), bør du altid bruge disse (undtagen for under- arkitekturen 'jensen'). Skriv 'boot dva0 -fl 0' i SRM-konsolens prompt for at opstarte fra rednings-disketten. Hvis du opstarter fra en diskette med MILO, får du også brug for en MILO-disk med aftrykkene MILO og LINLOAD.EXE, som beskrevet herunder. Platformen Nautilus (UP1000-bundkortet) bruger APB. Op disse systemer skal du tænde for Alpha'en, indsætte Nautilus rednings- disken og angive 'apb.exe' som opstartsfil ('Boot File') i AlphaBIOS'ens menu 'OS Selection Setup', eller køre 'apb.exe' fra menuen 'Utility/Run Maintenance'. Herefter skriver du 'boot debian_install' ved APB-prompten. MILO/ Indeholder opstartsindlæseren MILO's diskette-aftryk og -programmer til visse platforme. De bruges til at opstarte på ARC- og AlphaBIOS-systemer. For at opstarte en af disse fra cd, skal du finde din undergruppe i tabellen i dokumentationen, angive '\milo\linload.exe' som opstartsindlæser ('boot loader') og '\milo\' (hvor er undergruppens navn) som 'OS Path' i menuen 'OS Selection Setup'. For at opstarte en af disse fra diskette, skal du lave en diskette som beskrevet ovenfor ud fra filen milo_.bin. Tænd din Alpha, indsæt disken, gå ind i menuen 'OS Selection Setup' i ARC eller AlphaBIOS. Sæt opstartsenhed ('boot device') til diskettedrevet, 'OS Loader' til '\linload.exe' og 'OS Path' til 'milo'. Indsæt rednings- disketten, når MILO-prompten vises, og giv kommandoen 'boot fd0:'. Bemærk, at Ruffians gør tingene en smule anderledes. Se detaljerne i installationsvejledningen. MILO-diskene kan også opstartes fra SRM-konsollen, selvom rednings-disketten bør bruges direkte, hvis du har en SRM-konsol. APB/ Indeholder opstartsindlæseren APB og tilhørende filer til bundkortet UP1000. Disse bruges, når der startes fra en cd på UP1000. For at opstarte på denne platform, køres kommandoen '\apb\apb.exe' fra menuen 'Utility/Run Maintenance Program', og der skrives 'boot debian_install' ved APB-prompten. ** Specielle interessante filer Ud fra beskrivelserne ovenfor, skal du vælge et katalog med det filsæt, som passer til den installation, du vil udføre. Du skal bruge alle de følgende '.bin'-aftryk, hvis ikke andet er angivet. .../rescue.bin Redningsdiskaftryk, der indeholder kerne og opstartsindlæser. .../root.bin Roddiskaftryk, der indeholder rod-filsystemet. Ikke påkrævet, medmindre du installerer fra disketter. .../driver-#.bin Enhedsdriverdiskaftryk, der indeholder kernemoduler, som du kan indlæse til udstyr, hvis driver ikke er indbygget i kernen. For eksempel kan du bruge dem til at installere en driver til dit netkort. Så snart du har installeret driveren, kan du installere resten af systemet via netværket. Andre moduler omfatter PPP, parallelport o.s.v. Ikke påkrævet, medmindre du installerer fra disketter. .../drivers.tgz Et komprimeret tar-arkiv, der indeholder de samme moduler, som ovenstående disketteaftryk. Disse benyttes, når installation af kerne og drivere sker fra en lokal disk eller cd i stedet for fra disketter. Brug filen fra underbiblioteket baseret på hvilken undergruppe du bruger, hvis overhovedet nogen. .../linload.exe ARC-konsolprogram, der kræves for at indlæse MILO .../apb.exe Alpha Processor opstartsindlæser, et ARC-konsolprogram, der bruges til at opstarte Linux på UP1000-bundkortet fra Alpha Processor, Inc. .../up1000.pal PALCode (Privilligeret arkitekturbibliotekskode) til UP1000- bundkort. tftpboot.img TFTP opstartbart aftryk. Dette aftryk indeholder kernen og root.bin til at opstarte udelukkende fra en TFTP-server ved brug af SRM-konsollen. Se installationsvejledningen for detaljer. root.tar.gz Et NFS-monterbart rod-tar-arkiv. Det er nøjagtigt det samme, som root.bin, men i tar-format, så det kan udvindes fra en net-server til installation af systemet med "NFS root". Se detaljerne i dokumentationen. md5sum.txt En fil, der indeholder MD5-summer for installationsfilerne. Den kan bruges til at verificere, at de nedhentede filer ikke er ødelagte.